PL-Fondens frihedspris går i år til organisationen Breaking the Silence.

Breaking the Silence er en organisation som agerer talerør for israelske soldater, der har gjort tjeneste i de besatte områder.

Det burde ikke være en kontroversiel platform at stille til rådighed for soldaterne. Ikke desto mindre oplever Breaking the Silence stor modstand i deres forsøg på at nuancere debatten om, hvordan soldaterne oplever deres tid i hæren og de besatte områder.

PL-Fonden vælger ikke side i konflikten mellem Israel og Palæstina. PL-Fonden er udelukkende dedikeret til kampen mellem ret og uret og globale menneskerettigheder. Det mål deler PL-Fonden med Breaking the Silence.

PL-Fonden tildelte i 2016 den israelske soldaterorganisation Breaking the Silence 110.000 USD. Foto: Lasse Lundberg Andreasen

Middle East Peace Orchestra gav koncert som en del af PL-Fonden prisuddeling. Foto af Lasse Lundberg Andreasen.

Prisen bliver tildelt organisationen for deres mod til at insistere på moralsk ansvarlighed – selv i krigstid. Også selvom initiativet bliver modtaget med beskyldninger om illoyalitet.

Vi tror på, at menneskerettigheder er en del af menneskets DNA. Derfor mener vi også, at Breaking the Silence er en vigtig stemme i den hjemlige debat i Israel. Den indsats, som organisationen yder, er nemlig med til at fastholde idéen om, at alle har ret til at ytre sig, organisere sig, og ikke mindst at retssamfundet er en af grundstenene i et moderne demokrati.

På vegne af Breaking the Silence modtager Achiya Schatz og Yehuda Shaul derfor årets frihedspris. Prisen er på 16.000 USD.

 

Desuden har PL-Fonden givet støtte til Amnesty Internationals danske afdeling med 100.000 kr. til projektet Lifeline – Red liv med mobilen.