Radu Filipescu og Viorel Oancea

Radu Filipescu var formand for den rumænske Helsingfors-komité. Har var udtalt modstander af Ceauşescus regime og blev idømt ti års fængsel for sin modstand. I fængslet blev han tortureret, men takket være internationalt pres blev han løsladt efter fire års afsoning.

Efter prisoverrækkelsen fortalte Filipescu, at han agtede at bruge prisen på 100.000 kr. til at dokumentere, undersøge og føre retssager på baggrund af brud på menneskerettighederne i Rumænien.

Viorel Oancea var forhenværende officer i den rumænske hær. Han var en af de første officerer, som i 1989 sluttede sig til den folkelige opstand i Rumænien. Senere i sit virke som politichef nægtede han at sætte politiet ind mod en demonstrerende menneskemængde, hvilket reddede masser af liv, men kostede ham jobbet.