Ibrahim Rugova stod i spidsen for Kosovas første demokratiske parti. Kosova var en autonom provins i den tidligere Jugoslaviske Føderation, indtil Slobodan Milosevic i 1989 opløste Kosovas parlament og indlemmede provinsen i sin drøm om et Stor-Serbien.
92 pct. af Kosovas godt to millioner indbyggere var albanere. Undervisningen i provinsens skoler og på universitet i Prishtina forgik parallelt på både serbisk og albansk, men Milosevic afskaffede denne ordning og begyndte desuden at lukke albanske skoler og fyre albanske embedsmænd. Medierne i Kosovo blev også lukket, og det serbiske politi besatte provinsen og erklærede undtagelsestilstand i 1990.
Kosovas befolkning anerkendte dog ikke det serbiske styre. I 1991 stemte 88 pct. af Kosovas vælgere for uafhængighed af Serbien, og året efter blev Ibrahim Rugova valgt som den første præsident.
PL-Fondens frihedspris tildeltes Ibrahim Rugova for hans bemærkelsesværdige indsats for bl.a. at sikre lige rettigheder til alle i Kosova. Trods det store albanske flertal i befolkningen, gjorde Rugova sig til talsmand for lige rettigheder til alle borgere uanset etnisk tilhørsforhold.
På vegne af bestyrelsen begrundede Carl Seeber prisen med disse ord: ”PL-Fondens frihedspris på 100.000 kr. vil betydeligt styrke præsident Rugova og hans arbejde for med fredelige midler at opnå et frit Kosova. I de mørke tider, der hersker på Balkan for tiden, har PL-frihedsprisen også en meget stor moralsk betydning”.